Victoria Bierre om motivation og kombucha:)

Victoria Bierre om motivation og kombucha:)

Victoria Bierre, 22 år og dansk elitesvømmer.

Må vi have lov til at præsentere Jer for Victoria Bierre - èn af de mest beundringsværdige mennesker vi kender.

Derfor er vi også så utroligt stolte over at hun er vild med Bornholm Kombucha og har lyst til at være en del af vores kombuchaunivers.

Vi havde i dag en samtale om at sætte høje mål, finde og holde sin motivation og hvordan man kan genfinde den, hvis man mister den i perioder. 

Victoria er blot 22 år gammel og har svømmet i over halvdelen af sit liv og har vundet et utal af mesterskaber i DK og Norden, både som junior og seniorsvømmer.

Som 7 årig startede hun med at svømme, fordi hendes forældre ønskede at hun skulle kunne begå sig i vandet på en sikker måde. Men glæden ved at være i vandet, svømme, bevæge sig og udfordre sig selv, voksede og voksede og allerede efter et par års træning, var det tydeligt at Victoria i den grad, havde det, der skulle til, for at kunne nå langt indenfor sin sport, både den indre motivation, fysikken, teknikken og en masse kærlig og praktisk støtte fra familie, venner, trænere og holdkammerater. 

Jeg har altid interesseret mig for mennesker som skaber, på den ene eller anden måde. Det kan være et produkt, et resultat, sange, oplevelser - you name it. Specielt skabelsesprocessen fra idè, til planlægning, eksekvering og det endelige produkt er spændende at følge og udforske.

Hvad er det, der gør, at man kommer hele vejen og ikke giver op undervejs?

Det er ikke en enkel proces, den er mangefacetteret og vejen kan være let eller svær.

Men èn ting går igen, - også hos Victoria: Den ægte kærlighed. - En kærlighed man altid kan vende tilbage til, lade sig opfylde af, finde ro og inspiration i. En kærlighed, der i perioder kan være dyrekøbt, svær at navigere i og som man må give slip på, hvis den bliver for svær at opretholde. Eller en gammel kærlighed man genfinder eller holder fast i og man kan udvikle og finde andre og dybere lag i, med tiden. 

For Victoria, var det for et halvandet år siden, en alvorlig astma, der var ved at få hende til at slippe badedragten. Men nu, hvor hun har fået reguleret sin medicin og har det godt igen, er motivationen for at give alt hvad hun har, udfolde alle sine drømme og gøre alt hvad hun kan for at finde ud af, hvor langt hun kan komme med sin svømning, vendt tilbage på fuldt blus og studierne er sat på hold, så hun nu kan koncentrere sig fuldt ud om at svømme. Det synes jeg helt enkelt, er helt fantastisk og super inspirerende.

GO GIRL! Du er for sej!

Victoria fortæller her om sin motivation for at blive ved med at svømme, år efter år, time efter time - også selvom det i perioder er svært:

"Når jeg svømmer, er det ren terapi. I vandet er der stille, jeg bliver vægtløs og kan mærke min krop. Jeg elsker at presse min krop til det yderste og se hvad den kan. Når jeg svømmer, er jeg hjemme.

Min største motivation, både på den lange og korte bane, er kærligheden til svømningen. Det er også den, der holder mig i gang, når det er hårdt og svært. For selvfølgelig er der også hårde perioder. Men jeg elsker at svømme og jeg er både struktureret, perfektionistisk og målrettet, så det passer mig perfekt med hård træning og høje målsætninger, både på den korte og den lange bane. For mig har det aldrig været et problem at træne 30 timer om ugen. Jeg har altid elsket det."

Vi hepper på Victoria og er pjattede med og stolte af, at du er pjattet med Bornholm Kombucha, som også er vores kærlighedsprojekt med masser af op- og nedture. Mødet med dig, er klart en af de fede opture. Tak for det og tak for at du giver den gas:)

Kærligst Malene